Forebyggelse og behandling af stress

WHO har forudsagt at 70% af alle sygdomme vil være livsstilsbetingede i 2020 og heraf er stress en væsentlig parameter i ligningen. Det er efterhånden veldokumenteret at stress relaterer sig til sygdomme såsom inflammation, diabetes og hjerte-kar sygdomme. Dermed er stress en væsentlig indirekte årsag til voksende udgifter i sundhedssektoren estimeret til 686 mio. kr. årligt (kilde: Lev Vel delprojektet Forebyggende Selvmonitorering 9. Januar 2012).

Stress er blevet et samfundsproblem, der udover stigende omkostninger i Sundhedssektoren og til sygefravær også er væksthæmmende med et produktionstab estimeret til 13,9 mia. kr. årligt (kilde: ibid.) og indbefatter store personlige omkostninger for den enkelte ofte i form af en fyring fra sin arbejdsplads. At det er eksploderet indenfor de seneste år kan ses i lyset af finanskrisen og et udbredt fokus på effektiviseringer og dermed implementering af hyppige forandringer. Den næste bølge af digitaliseringer vil bringe mere med af samme skuffe – så der er brug for handling og fokus på området, hvis de bæredygtige løsninger skal identificeres.

Derfor er det et velkomment initiativ af Pernille Rosenkrantz Theil (S), der for nylig har foreslået en oprydning og ensretning af behandlingstilbud til stressramte, for det er et relevant spørgsmål og diskussion at finde de behandlingstilbud, der virker. En del af udfordringen ligger dog allerede i diagnosen stress.

Typisk gives diagnosen på baggrund af et spørgeskema og på baggrund af patientens subjektive egenoplevelse af en række symptomer. Der findes dog mere objektive målinger som f.eks. målinger af hormonerne kortisol, adrenalin eller noradrenalin niveauerne via urin eller blodprøve og i lande som USA måles cortisol-niveauet i i 4 spytprøver henover en døgnrytme. Der er brug for mere viden for at kunne fastslå den optimale metode til diagnosticering og ikke mindst forskning, der kan belyse sammenhængen mellem de objektive målinger med de mere subjektive egenoplevelser.

Dernæst kan årsagen til stress relatere sig til 3 områder nemlig fysisk overanstrengelse, andre fysiske faktorer såsom sygdomme f.eks. forstyrrelser i fordøjelses- og/eller immunsystemet og endelig psykiske faktorer. Det er væsentlig at få afdækket i forhold til at finde den optimale behandling i det enkelte tilfælde, men også vigtig viden i et større perspektiv ift. at kunne forebygge stress. Igen mangler der viden og danske data, der kan afdække de faktuelle vægtningsforhold og samspilsmønstre mellem de enkelte årsager.

Struktureret indsamling af data om medarbejderes stressdiagnoser og sygdomsforløb begrænses af persondataloven og den kommende EU forordning hvorfor mange virksomheder er forbeholdne overfor at indsamle data – det er for besværligt at skulle indsamle samtykke fra stressramte medarbejdere, der ofte i situationen er i konflikt med virksomheden. Det kunne dog løses ved at sidestille stress med arbejdsskader, hvor det er lovpligtigt at registrere alle tilfælde og/eller indsamle medarbejdernes samtykke allerede i ansættelseskontrakten. Sidst men ikke mindst er der den mulighed at indsamle data i pseudonymiseret form.

Forebyggelse af stress er noget flere og flere virksomheder har fokus på og antallet af jobannoncer, hvor der søges efter robuste medarbejdere stiger og flere og flere medarbejdere bliver sendt på resiliens kurser for at lære at håndtere hverdagens stress bedre. Selvom forebyggelsesinitiativer er prisværdige så er virksomhedernes optimering af egeninteresser åbenlyse her. Der kan også stilles spørgsmålstegn ved om robusthed overhovedet giver mening at bruge som ansættelseskriterie? At man går ind ad døren som en robust medarbejder er jo ikke nogen garanti for at man vedbliver med at være det i et belastende arbejdsmiljø.

Enhver socialt ansvarlig arbejdsplads vil nok være bedre tjent med at arbejde struktureret med god ledelse, kapacitetsplanlægning, tilbud om sund mad i kantinen og moderate motionstilbud, hvorved alle de 3 årsagsområder bliver dækket ind på forebyggelsen.

Her er den hyppige forhindring for at skabe incitamentet til at arbejde med fokuseret forebyggelse en strukturel diskussion om stress overhovedet er arbejdsrelateret eller overvejende skyldes private faktorer. Ifølge en intern undersøgelse i en større global virksomhed nord for København mente gennemsnittet af 1000 medarbejdere, at stress i 80% af tilfældene var arbejdsrelaterede, med andre ord at faktorer i arbejdsmiljøet var den overvejende årsag til den stress, de oplevede. Det er dermed et topledelsesansvar og er allerede indenfor rammerne af arbejdsmiljøloven noget, man burde kunne blive draget til ansvar for.

Som konkluderende bemærkning kan det sammenfattes til, at politikerne ud over at finde de optimale behandlingsmetoder også bør arbejde for at fjerne de strukturelle forhindringer for at komme videre med de forebyggende tiltag samt sørge for at etablere samarbejder med de socialt ansvarlige virksomheder om at investere i forskning og data baseret viden, der kan identificere de bæredygtige løsninger på sigt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.